Få dine produkter helt GRATIS på Google Shopping i 2020!

Google Shopping nyhed: Gratis platform

Siden 2012 har det kostet penge for virksomheder at liste deres produkter på platformen, men Googles præsident, Bill Ready, har annonceret, at der er en stor ændring på vej.

Inden længe vil alle virksomheder indenfor e-handel nemlig kunne liste deres produkter helt GRATIS på Google Shopping platformen. Google planlægger dog stadig at opkræve for topplaceringer som promoverede visninger.

Hvad skyldes Googles gavmildhed? Ifølge Bill Ready ser de mange små virksomheder, som er klar til at betjene kunder, men som endnu ikke har en god digital måde at oprette forbindelse til dem på. Google mener derfor, at de kan hjælpe mange flere kunder med at finde det, de leder efter og samtidig hjælpe med at lette det pressede økosystem for detailhandlen og de små virksomheder.

Ændringen er ikke nogen ny indskydelse. Den har været undervejs i et stykke tid, men grundet coronavirus-pandemien er planerne blevet fremskyndet. Det betyder, at den nye, gratis mulighed for Google Shopping allerede træder i kraft for USA d. 27. April 2020, mens vi i resten af verden kan forvente, at den vil blive rullet ud i løbet af de kommende måneder.

For eksisterende kunder betyder det, at de kan liste deres fulde inventar frem for at markedsføre enkelte produkter. Som ny bruger kan du ansøge om at få gratis placeringer via Googles Merchant Center.

For at hjælpe flere forhandlere hurtigere på platformen, samarbejder Google med Paypal om at lade dem linke deres eksisterende konti til at acceptere online betalinger. Endvidere er de i kontakt med virksomheder for at sikre at forhandlere, som hovedsageligt opererer via deres egne websteder, hurtigt kan skifte til salg på Google Shopping.

Google håber, at dette tiltag kan gavne virksomheder verden over, som i disse tider er tvunget til at holde lukket og flytte alt online (for de brancher som muliggør det). Selvfølgelig vil skiftet til Google Shopping ikke løse problemer med produktmangel eller udbud og efterspørgsel, men det kan betyde, at mindre virksomheder med inventar, der ikke var tilgængelig før, snart vil kunne vises i søgeresultaterne. Forhåbentligt kan det være en livline for små virksomheder, der lige nu bløder under de strenge restriktioner.

Vil du have professionel hjælp til Google Shopping? Udfyld formularen her!


Menu