Er Den Automatiserede Google ‘Smart’ Shopping egentlig Smart?

Fusion af Google Shopping og Remarketing mindsker annoncørens kontrol

Det er ingen hemmelighed, at Google har kæmpe fokus på machine learning og automatisering af adskillige tjenester. Af samme årsag er Googles Smart Shopping kampagne blevet fusioneret med Google Responsive Remarketing, hvilket har til hensigt at udvide rækkevidden af dine Shopping annoncer – ikke blot til søgenetværket, men også til andre platforme som f.eks. Youtube og Gmail.

Kampagnen virker ved, at dit eksisterende produktfeed bliver vist på tværs af netværket gennem forskellige annoncer – men bare rolig, du skal ikke gøre noget. Alt dette arrangeres nemlig af Googles machine learning, hvilket vil sige, at al målretning, alle resultater og alle beslutninger bliver indført i Googles automatiserede systemer.

Hvis du er med indtil videre, så skal du have stor ros! Nørderiet fortsætter lidt endnu, men hold ud! Du får også nogle overskuelige guldkorn undervejs.
Googles AI (kunstig intelligens) har til opgave at finde ud af hvilke søgeord, der skal udløse en given annonce. Virksomhederne byder således på produkter fremfor søgeord til Shopping kampagnen. Søgeord er med andre ord blevet elimineret.

Læs mere om Smart Shopping Campaigns

Tænk dig godt om inden du overlader kontrollen til Google

Selvom teknologien kan gå hen og fungere rigtig godt og tilmed resultere i mindre fodarbejde for dig som annoncør, så er der nogle faktorer, som du bør tage med i dine overvejelser, inden du kommer for godt i gang.

Før fusionen har Google Remarketing og Google Shopping haft to meget forskellige funktioner. Remarketing giver dig mulighed for at bringe kunder tilbage til dit websted for f.eks. at afslutte et køb, hvor Shopping er et værktøj, som bruges til at erhverve nye kunder samt øge dit brandkendskab. Overvej derfor hvordan målet for en Smart Shopping kampagne harmonerer med din virksomheds marketingsstrategi.

Før du anvender den automatiserede Google Smart Shopping kampagne, skal du være klar over følgende:

  1. Du kan ikke se hvor mange nye kunder, du får ind via Remarketing.
  2. Du kan ikke byde over konkurrenternes produkter. Dvs. det kræver meget arbejde, at få en ny lancering af et produkt til at blive prioriteret i visning.
  3. Hvis du ønsker at gøre et produkt mere fremtrædende ift. lagerstyring, kan det ikke lade sig gøre.
  4. Har du behov for at øge din produktvisning grundet høj konkurrence, er det ikke muligt.
  5. Du kan ikke anvende negativ kontrol (svarende til negative søgeord) til at undgå visning, hvis dit produkt er synligt et uhensigtsmæssigt sted.
  6. Mangel på feedback; du kender ikke til de søgeord en bruger skriver for at finde frem til dine produkter, hvilket giver dig begrænset indsigt.

Når du overlader kontrollen til de automatiserede systemer, bliver det ligeledes sværere at regne ud, hvornår man skal investere, og hvor man har mulighed for at opnå den største effekt.

Vil du gerne vide om Google Smart Shopping er et godt match til din virksomhed? Udfyld kontaktformularen nedenunder og få hjælp af en Google Ads Specialist!


Menu